Info

Stop Madspild er et non-profit projekt, der ikke er bundet af kommercielle eller politiske interesser. Undervisningskampagnen er skabt af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som igennem de seneste år har været den førende aktør i debatten om madspild i Danmark.

Ifølge Landbrug & Fødevarer koster madspild koster danske husholdninger 11,6 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 7.200 kroner om året. Det svarer til ca. 20% af deres samlede udgifter til mad. Ja, der er tal og historier nok til at understrege vigtigheden i at beskæftige sig med madspild. Men det vigtigste er at få de store elever i folkeskolen til selv at forholde sig kritisk til historierne og tallene.

Stop Madspild har til formål at skabe et større og vedvarende fokus på madspild. Kampagnen skal give eleverne ny viden om madspild og samtidig give anledning til positiv inddragelse og mulig adfærdsændring i børnefamilierne. Se og læs dybdegående rapporter, analyser og undersøgelser om madspild udviklet af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og samarbejdspartnere, hvori der bl.a. er påvist, at fokus på madspild skaber handling og forandring.
http://www.stopspildafmad.dk/madspildsrapporter.html.

Alle materialer i Stop Madspild kampagnen kan anvendes frit – og distribueres gratis.

Kontakt ifm. spørgsmål til Stop Madspild:

Morten Bichel, Journalist og projektleder på Stop Madspild kampagnen
mb@kombic.dk
Selina Juul, Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
info@stopspildafmad.dk